Havnearbejdernes Klub af 1980

Jordan og Egypten

Maj 2012


Jordan:

Fagforeningen for havnearbejdere i Aquaba, Jordans havneby, har opnået overenskomst med en underleverandør af arbejdskraft til den lokale Mærsk terminal. 130 havnearbejdere har fået en stigning i grundlønnen på 18%, ifølge ITF.

Egypten:

Tidligere på året opfordrede ITF til en brevkampagne til støtte for havnearbejderne i Sokhna, en havneby tæt på den sydlige indsejling til Suez-kanalen.
Det er den multinationale havne- og terminalejer DP World, der driver container-terminalen. DP løb fra en allerede indgået aftale med fagforeningen. 10 dages total strejke i kombination med ITFs brevkampagne tvang DP tilbage til forhandling og et for havnearbejderne tilfredsstillende resultat.